Ved at skildre et kærlighedsforløb så originalt fanger Amalie Smith sine læsere. Nye lyriklæsere kan begynde her.
Bogen består af digte og kortprosa og enkelte fotos. Den falder i 5 dele, og beskriver et kærlighedsforhold. Først og sidst en ramme af to tekster trykt på sort papir, begge kaldet "September". Først søges defineret, hvad en samling er, og hvordan dens processer foregår. Så følger den lykkelige del af forholdet, hvor et digt bl.a. hedder "Fælleskrop". 1. del slutter på mineralsamlingen på Naturhistorisk Museum i Wien. 2. del starter med en tekst om celledeling, endnu en samling, der indeholder en proces med stor kraft, "- den kraft, der får børn til at vokse." Men processen kan løbe af sporet og resultere i sygdom, som det sker for manden. Mellem digtene kommer korttekster, hvor digteren fokuserer på kroppens kemiske og biologiske processer. Også 3. del har de naturvidenskabelige overvejelser, der skal dulme sorgen for hende, bl.a. om adjekter, afstødninger, som er illustreret af fotos af børns tabte tænder. Er et barn et adjekt? spørges der. Der er erindringsglimt. 4. del tager emnet organisme op, bl.a. en bisværm, som fungerer som én organisme: "Hvis hver celle er et kammer,/ er kroppen et hus/ af umenneskelige dimensioner". I del 5 er digteren taget på ferie uden ham, bl.a. for at lære at se med sine egne øjne. Afslutningsvis forsøger digteren at samle sig selv op.
Det er Smiths 3. udgivelse. Brug af videnskabelige indslag har jeg ikke set ellers.
Jeg var meget betaget.