Bøger

I de voksnes rækker 1 Læselyst


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2004

af

af

Kirsten Katholm

d. 29. mar. 2004

Disse to bind udgives i en ny serie fra NDL for læsehandicappede voksne. Et fint initiativ, da der kan bruges mere kvalitativt godt læsestof til denne gruppe. Handlingen i bøgerne vil kunne genkendes af mange voksne. Den beskriver hvordan det først i 60'erne blev muligt - også for arbejderbørn - at tage en boglig uddannelse. Pigen, Lise, fortæller med sit eget sprog om sit liv på Nørrebro og om sine oplevelser med den svære overgang fra barn til voksen. Hun er vokset op i et rigtigt arbejderhjem og oplever en meget anderledes verden i gymnasiet. Lise føler sig solidarisk med sine forældre og den opvækst, de har haft mulighed for at give hende. Det giver hende mange problemer med at leve op til stilen blandt de andre piger i gymnasiet. Så da hun får en kæreste vælger hun at droppe ud af gymnasiet og i stedet begynde at arbejde. Sprogligt er bøgerne skrevet i et let forståeligt sprog med korte sætninger og holdt i en enkel letlæselig stil. Indholdsmæssigt rummer de to bind korte handlingsforløb med beskrivelser af en ung piges daglige oplevelser. Lises beretninger er både sjove og underholdende, og de to bøger vil helt sikkert tiltale målgruppen.



Informationer og udgaver