Juel Larsen (f. 1942) har boet i Berlin i en årrække og har primært skrevet historiske og selvbiografiske romaner om krig, fadertab og traumer samt lavet prisbelønnede radiomontager. Udlændighed og ensomhed er det stof, han skriver ud fra, og i denne bog har han samlet nogle af sine reportager og essays fra 1978 til 2000. Bogen er delt op i en række afsnit. Afsnittet om at være ude i det fremmede fylder mest med artikler fra en lille skotsk ø, Nicaragua, Bosnien, Berlin, Letland, Kina, DDR, USA og Grønland, hvor Juel Larsen leverer velskrevne indtryk fra en hverdag i hastig forandring eller opløsning. Et kosteligt afsnit handler om litteratur, som Juel Larsen hader. Her får koryfæer som Holberg, Oehlenschläger, Johs. V. og Sandemose deres bekomst. Endelig er der afsnit om Fortiden (Treblinka) og Krigens børn (de ledende Gestapofolks børn har også mange fortrængninger). Indholdet i bogen er således meget blandet, men skønt velskrevet bliver bogen næppe noget tilløbsstykke.