Film / nonfiktion

I frontlinjen. 1 : Mørket sænker sig


Beskrivelse


Med udgangspunkt i navngivne amerikanere fortælles om USA's baggrund for at gå ind i 2. verdenskrig. De 12 amerikanere deltager i krigen på forskellig vis: i marinen, i hæren, som krigskorrespondent og operationssygeplejerske. Der citeres fra dagbøger, breve og personlige beretninger fra krigen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2010

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 9. sep. 2010

Mørket sænker sig er en af en filmserie på i alt 10 film, der beskriver 2. verdenskrig.

If. bagsideteksten er filmens digitalt restaurerede billedside sjældne film - nogle endda aldrig tidligere vist. De bærer selvfølgelig præg af dels tidens tand, dels de dramatiske situationer, de skildrer, og er indimellem rystede og uskarpe - men det øger kun autenticiteten. Filmen fortæller om USA's baggrund for at gå ind i 2. verdenskrig, og man følger 12 amerikanere, der på forskellige måder deltager i krigen: i marinen, i hæren og som krigskorrespondent. Disse mænds dagbøger citeres samtidig med, at man får deres udsagn om krigen og tiden i 1940'erne set med nutidens øjne. Synsvinklen er amerikansk: hvorfor gik USA ind i krigen, hvad vidste menigmand egentlig om det, der foregik, hvor god var den amerikanske hær osv? Der fortælles meget om Stillehavskrigen; især landgangen på Guadalcanal.

Filmen minder i sin opbygning om den 14 timer lange The war, der også tager udgangspunkt i navngivne amerikanere og ligeledes fokuserer meget på krigen i Stillehavet.

Første del af en serie på 10 dvd'er om 2. verdenskrig set fra en amerikansk synsvinkel. Bibliotekerne har haft mange muligheder for at anskaffe dokumentarfilm om krigen, men emnet er stadig af stor interesse for mange.