Film / nonfiktion

I frontlinjen. 2 : Den hårde vej tilbage


Beskrivelse


Med udgangspunkt i navngivne amerikanere fortælles om USA's baggrund for at gå ind i 2. verdenskrig. De 12 amerikanere deltager i krigen på forskellig vis: i marinen, i hæren, som krigskorrespondent og operationssygeplejerske. Der citeres fra dagbøger, breve og personlige beretninger fra krigen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2010

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 28. sep. 2010

Den hårde vej tilbage er én film i en serie på i alt 10 film, der beskriver 2. verdenskrig med fokus på menigmands deltagelse.

If. bagsideteksten er filmens digitalt restaurerede billedside sjældne film - nogle endda aldrig tidligere vist. De bærer selvfølgelig præg af dels tidens tand, dels de dramatiske situationer, de skildrer, og er indimellem rystede og uskarpe - men det øger kun autenticiteten. Filmene følger 12 amerikanere, der på forskellige måder deltager i krigen: i marinen, i hæren, som sygeplejerske og som krigskorrespondent. Deres dagbøger citeres samtidig med, at man får deres udsagn om krigen og tiden i 1940'erne set med nutidens øjne. Til gengæld fortælles ikke meget om storpolitik, og den tyske kansler Adolf Hitler nævnes ikke ved navn en eneste gang. Filmen starter, hvor 1. del slap (på Guadalcanal) og fortsætter i Nordafrika og Alaska. Man følger 3 mænd (hvoraf den ene omkommer i Afrika) og en kvinde, der er operationssygeplejerske.

Filmserien minder i sin opbygning om den 14 timer lange The war, der også tager udgangspunkt i navngivne amerikaneres deltagelse i 2. verdenskrig.

Anden del af serien I frontlinjen på 10 film om 2. verdenskrig set fra amerikansk synsvinkel. Formen (at nedtone storpolitik og i stedet fokusere på "almindelige" menneskers deltagelse) virker bedre i anden del, og denne serie vil være et godt supplement til øvrige film om krigen, idet den fortæller om knap så kendte episoder, fx kampen for Alaska-øerne Attu og Kiska.