Bogen henvender sig til læsere interesseret i oplysningstiden.
Woldemar Hermann von Schmettau (1719-85) var en af de mest farverige blandt oplysningstidens mange interessante skikkelser, men i dag er han næppe kendt. Han var tysker af fødsel, men gik som officer i dansk tjeneste, blev senere general i Norge og opnåede at blive Ridder af Elefanten. Han færdedes hjemmevant på de bonede gulve og fik, ikke uden grund, ry for at være en libertiner, der hengav sig til nydelser af enhver art. Ud over at være optaget af kunst og teater, var han bog- og møntsamler, frimurer og frem for alt: fritænker. Bogen følger Schmettaus omskiftelige tilværelse i kamp mod dumhed og hykleri og viser, hvordan han som fritænker lagde sig ud med den lutherske statsreligion og dens repræsentanter: præster, biskopper og professorer. Jens Glebe-Møller er dr.theol. og prof.emer. ved Det Teologiske Fakultet, Kbh. Han har tidligere bl.a. skrevet Struensees vej til skafottet, 2007, ligesom han har skrevet om Schmettau i Kirkehistoriske samlinger, 2011.
Om perioden i øvrigt kan man fx læse 1700-tallet : parykker, profit og pøbel, 2010, Moltke, 2010 og Engberg: Den standhaftige tinsoldat, 2009.
Denne velskrevne fortælling om en farverig skikkelse fra oplysningstiden er udsendt i den glimrende serie Tidlig moderne og læseren får et medrivende indtryk af denne person. Bogen er et godt supplement til periodens litteratur.