Bøger / skønlitteratur / krimi

I løgnenes spor


Beskrivelse


For år tilbage blev en 15-årig pige kvalt i East Yorkshire og et familiemedlem dømt for drabet. Nu bliver sagen åbnet igen, og kriminalkommissær Vera Stanhope bliver udfordret af gamle hemmeligheder og misforståelser. For læsere af klassiske og stemningsfyldte engelske krimier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2023

af

af

Lone Krøgh

d. 6. jan. 2023

For år tilbage blev en 15-årig pige kvalt i East Yorkshire og et familiemedlem dømt for drabet. Nu bliver sagen åbnet igen, og kriminalkommissær Vera Stanhope bliver udfordret af gamle hemmeligheder og misforståelser. For læsere af klassiske og stemningsfyldte engelske krimier.

Den kantede, egenrådige og skarpe kriminalkommissær Vera Stanhope griber tingene an på sin egen specielle måde. Vel støder hun en del folk på sin vej, men hun er en mester i at se igennem løgne, fortielser og gustne overlæg. I "Kragefælden" tager hun hverken naturforkæmperne eller direktørernes ord for gode varer, for hver især har de en anden dagsorden end den officielle. Heller ikke i "I løgnenes spor" lader hun gamle hemmeligheder ligge, hvor ondt det end kan gøre. Ann Cleeves (f. 1954) er kendt for en del krimier og tv-serier, og "Kragefælden" er første bind i serien "En Vera-Stanhope-krimi" og "I løgnenes spor" det andet. Bind 3 og 4 er udgivet tilbage i 2015 og 2017.

Klassiske og atmosfærefyldte krimier, hvor personer og miljøer står lyslevende. Plottet er lidt diffust i begyndelsen og kan gå i flere retninger, og handlingen skrider fremad i et roligt tempo. Hele tiden er man i hyggeligt og godt selskab med de involverede personer og eneren Vera Stanhope. De enkelte bind i serien kan læses uafhængigt af hinanden.

Læses fx sammen med Robert Galbraith, Elly Griffiths, Reginald Hill og Andrew Taylor.


litteratursiden.dk

d. 1. mar. 2023

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 1. mar. 2023

Hemmelighederne kommer rullende som laviner, da en gammel mordsag åbnes i andet bind i serien om den gæve, grove Vera Stanhope. I landsbyen Elvert i East Yorkshire møder vi Emma Bennett, ​​der er gift...