"Stigende vande, oversvømmelser og menneskehedens noget pauvre fremtidsudsigter er den skiftevis udtalte og underliggende tematik på albummet, der alligevel med glimt i øjet og rytmisk vippende fodsål formår at handle om alt muligt såre sært og menneskeligt mellem himmel og jord ... Hvor andre ny-traditionalister har det med at blive ironiske eller ærbødige, går Will Oldham til rødderne med renfærdig legesyge og opfindsom brusen i en poetisk åre, der forvandler gamle traditioner fra country, bluesgrass, blues og skillingsvise til stærk ny musiklitteratur ... musikken er hele tiden intim, spontan og menneskelig. Teksterne er fulde af mærkelige udsagn ... De bedste sange er små digterværker, man kan nynne med på, mens man gransker for dybere mening eller bare nyder".