Musik / rock

Ones and sixes


Anmeldelser (3)


Berlingske tidende

d. 18. sep. 2015

af

af

Mads Hendrich

d. 18. sep. 2015

"Lows smukke nye album, »Ones And Sixes«, er veteranernes mest vitalt murrende i lang tid ... Numre som den forslåede »Spanish Translation«, den kantende skæbnesymfoni »The Innocents« og den forbitrede popmelodi »Lies« er symptomatiske for udgivelsens tårnhøje ambitionsniveau. Her er ikke rigtig nogen smalle steder. Bedst er dog det næsten ti minutter lange dommedagsepos »Landslide«, hvor den introverte tristesse kulminerer i et kradsende støjklimaks, som illustrerer, at Low også har en infernalsk støjdjævel i den mormonske mave. Ret vildt, at de kan spytte sådan et næsten-hovedværk ud 22 år inde i karrieren. Det er trods alt de færreste forundt".


Politiken

d. 25. sep. 2015

af

af

Kim Skotte

d. 25. sep. 2015

"Mimi Parker har en af rockmusikkens mest betagende renfærdige stemmer, og sammen med husbonden Alan Sparhawk udgør hun en af vor tids mest hjertestyrkende vokalkombinationer ... På 'Ones and Sixes' forener Low harmonierne og den langsomme lo-fi med et eksperimenterende udtryk, som er skarpt og lige så intimt som udadvendt. Med forvrængning, en sjat rytmeboks og mikroskopisk brug af elektronik skaber (...) Low med massive "Landslide", hudløse "Into You" og en stribe smukke sange sit måske hidtil mest varierede og øreåbnende album".


Information

d. 11. sep. 2015

af

af

Emil Eggert Scherrebeck

d. 11. sep. 2015

"På (...) Ones and Sixes afsøger bandet først og fremmest rammerne for musikalsk sjælemørke, når de pakker deres skæve melodier ind i postapokalyptiske ødemarksguitarflader og tunge statiske beats ... One and Sixes er ikke et album, der inviterer lytteren inden for lige med det samme. Men når man endelig træder ind i musikken venter en rigdom af dommedagsbebudende klange og poetisk forvirring ... Pladen brillerer på en måde ved fraværet af hits og ved det store fokus på mere ambiente stemningsprægede numre. Men Low (...) demonstrerer dog med nummeret "Lies" - hvor forsanger Alan Sparhawk leverer en af de mest grædende vokalpræstationer, som jeg længe har hørt - at de også kan skrue en catchy melodi sammen".