I bogen fortæller Lone Kühlmann om sin opvækst i årene 1945 til 1967, og bogen henvender sig til læsere med interesse i denne tidsperiode, men den vil også tiltrække læsere, som kender Lone Kühlmann fra fx tv-avisen på DR.
Lone Kühlmann er født lige efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945, og hun fortæller her i bogen om sin opvækst og skolegang i København og om sin familie; lige fra farens fastre, der driver et plejehjem til de jyske familiemedlemmer, der blev besøgt i ferierne. I 1963 rejser hun til USA som au pair, og hun er her vidne til tiden omkring mordet på præsident Kennedy, en tid der stadig er præget af raceadskillelse. Da hun kommer hjem til Danmark, er det med den klare mission at blive journalist, men det er ikke nemt at få adgang til den verden. Hun bliver ansat i DR i den tekniske afdeling, en stilling som giver hende adgang til et job som journalistelev. Bogen er rigt illustreret med fotos fra familiealbummet. Lone Kühlmann er foruden sin ansættelse på DR igennem 17 år kendt for en række bøger som fx Afskaf alderdommen, 2012.
Der er udkommet flere biografier med denne tidsperiode som omdrejningspunkt bl. a. Niels Johansens Hvor lang var tiden, da vi var mindre?, 2013.
En velskrevet og reflekterende beretning om det at vokse op i København i 1950'erne, som foruden at være en personlig beretning også er en beskrivelse af samfundet på den tid samt tidens rollemønstre; både kønsroller og indplaceringer på den sociale rangstige.