I min alder ligner skyerne en forklaring : digte

En nysgerrig og livsklog digtsamling af den erfarne lyriker Karsten Bjarnholt. For de trofaste lyriklæsere, der gerne læser nyt af en rutineret digter med noget på hjerte.

KB skriver fra en position, hvor det man ser frem til er kortere, end det man har set, oplevet, erkendt og levet: Det anfægter dog ikke KBs nysgerrighed og sanser: "Jeg kunne godt tænke mig at være et par og halvtreds år, en høj/mand, der tiltrækker yngre kvinder//En rig mand, der ikke bruger ret mange penge. Af økologiske grunde.//(..)". KBs digte er varierede, korte og lange blandes med forskellige grundtoner: Længsel, skarphed og lune: "(..)til levende medlemmer/af Foreningen Efterår, hold ud!/(..) og til dem, der igen sidder fast i en elevator på vej op i lyset,/hold ud!Reparatør er tilkaldt.//".

Nysgerrigheden er altid tilstede i KBs lyrik, der holder et generelt højt niveau, men kan mangle retning. Det uhomogene stikker frem, når (selv-)kritikken misser: "Mågerne skriger/til hinanden./Sådan er det med måger//". Det er for nemt. KB er bedst, når hans frem- og tilbagerettede uforudsigelighed slår friskt igennem. Selv det filmiske skæres præcist: "(..)Er det rigtigt,/hun havde vinger, skrev hun farvel/med læbestiften over toiletspejlet,/var der nogle mærker efter et slagsmål,/lå hendes laksfarvede undertøj/som en fuglerede på gulvet(..)//".

KB har sin egen stemme et sted mellem en Peter Poulsen og Schade.

Læs hele vurderingen