Bøger / faglitteratur / biografier

I skyggen af jernkorset


Beskrivelse


Helge Fjelde (1919-1967) meldte sig til Frikorps Danmark og kæmpede på østfronten, men også for tyskerne i Danmark. Nu har hans søn skrevet historien om hans liv samt om hvordan det er at vokse op i skyggen af det jernkors, som faderen fik for indsatsen på fronten.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2003

af

af

Keld Lau Larsen

d. 13. nov. 2003

Det var et chok for Jens Fjelde, da han efter faderens død opdager, at denne havde været SS-soldat på østfronten. Som 14-årig fik han faderens dagbog, men først længe efter læste han den. Den er udkommet i 2001 med titlen: Berlin 1945. Han gik senere på opdagelse i sin fars ukendte fortid, udnyttede alle mulige kilder og fandt rigtigt meget. Vi følger faderen fra han meldte sig til Frikorps Danmark. Over træningslejre, gennem mere end 2 års blodig kamp, på lazarettet, i Danmark som "tolk" og tilbage til fronten - det troede Jens Fjelde i det mindste. Til sidst kommer kapitlet "bomben", om en Helge Koch der ligesom Helge Fjelde efter krigen var eftersøgt i forbindelse med retsopgøret. Denne modbydelige fyr var skyld i mord og udbredt tortur af danske modstandsmænd. Han havde været arresteret den 8. maj 1945, men var forsvundet. Det viser sig at faderen gik under disse navne - og altså var denne person. Hele moderens historie om hans flugt fra russisk fangenskab var løgn. Det er en mærkelig historie. Først prøver sønnen neutralt at forklare faderens handlinger - logisk og især psykologisk. Man får nærmest sympati for faderens skæbne og så pludselig vender det hele, både for sønnen og for læseren. Det er en meget velskrevet og medrivende bog. Enkelte samtidige fotos.


litteratursiden.dk

d. 25. maj 2004

af

af

Erik Johansen

d. 25. maj 2004

Først efter faderens død får frikorpsmandens søn at vide, at hans far har kæmpet på tyskernes side. Han sætter sig for at finde frem til den fulde sandhed om faderens indsats under krigen. Var hans...