Bøger / faglitteratur / erindringer

I slørets rige : mit liv i Saudi-Arabien


Beskrivelse


Den iransk-persiske kvindes erindringer om sit ægteskab med Yeslam Bin Laden og sit liv i den magtfulde saudiarabiske Bin Laden klan.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2005

af

af

Beth Høst

d. 5. aug. 2005

"For en saudiaraber findes der ingen flugt fra forfædrenes traditioner" (citat s. 111). Dette måtte en schweizisk pige sande, da hun var blevet gift med en flot og begavet ung saudiaraber, som hun mødte, da han en sommer lejede sig ind i hendes mors store hus i Genéve. Unge Carmen var ikke ukendt med den muslimske livsform, hendes mor var iraner og muslim, men også en oprører, da hun giftede sig vestligt. Carmen forelsker sig vildt i den flotte Yeslam, det arabiske bryllup chokerer hende en del, men de lever som alle andre unge i USA, hvor Yeslam læser på universitetet. Men da de flytter tilbage til Jeddah, indser hun langsomt, hvilken ubeskrivelig lukket verden, hun er kommet til. Vi får et ganske detaljeret billede af livet. Den magtfulde Bin Laden-klan har nok nærmest uendelige rigdomme, men kvinderne har ingen mulighed for selv at bruge pengene. Facade og tradition betyder alt, og kvinders ene formål er at føde børn. Fx bliver kvinderne i de rige klaner opkaldt efter ældste barn. Vi hører ikke meget om den senere så "berømte" svoger Osama, kun om hans kompromisløshed. Men hele skildringen af kulturen er faktisk også nok. Carmen bliver skilt, får forældremyndigheden over sine tre døtre, og må energisk gå i medierne efter 11.9.2001 for at understrege afstanden til familien. Denne bog er del af det, og selvom meget andet findes på området, er det interessant læsning.


Weekendavisen

d. 12. aug. 2005

af

af

Pernille Bramming

d. 12. aug. 2005


Berlingske tidende

d. 17. aug. 2005

af

af

Bent Blüdnikow

d. 17. aug. 2005


FN bladet

2005, nr. 5

af

af

Henrik Døcker

2005, nr. 5