Til læsere af lyrik i den mere melankolske ende.
"Jeg elendige menneske!" sådan lyder det i Romerbrevet kapitel 7. Alle der oplevede vinteren 2010-2011, må have haft det lidt på samme måde. I hvert fald hvis man befandt sig i Danmark. Journalisten og forlæggeren Tommy Heisz har dog fået noget kreativt ud af vinteren 2010-2011. Han har nemlig fået udgivet denne digtsamling, skrevet i vinteren, der aldrig syntes at ende. I digtene bliver ordsprog fordrejet og forfinet i en lyrisk kontekst. Emnerne er specielt den svære kærlighed og om at holde hjertet varmt i en kold vinter. Digtene er melankolske dog uden at dyrke tristheden til det ekstreme. De fleste digte er dog også håbefulde, hvor længslen efter forår, både årstids- og sindsmæssigt, skinner igennem. Digtsamlingen er layoutet således, at teksten nogle gange er parret med motiver og dyr fra vinteren, sådan at man fantasifuldt kan forestille sig, at bogstaverne står i sneen, hvor sneen er det hvide papir.
Heisz har tidligere skrevet digtsamlingen Nætter i mol fra 2009 som dog ikke har nået den vide udbredelse. Interviewbogen Det begyndte med Tipslørdag om fodbold, og ungdomsromanen Måske i morgen fra 2008.
Fine melankolske og stemningsfyldte digte, der er elegant layoutet.