Forf. (1941-91) var en af 60'ernes mest højprofilerede avantgarde-lyrikere og på banen før det markante år 1968, tillige hermed flittig kulturskribent og samfundsdebattør. I dag paradoksalt nok måske mest kendt for romanen Fodboldenglen fra 1979. Her er der hvad lyrik angår dømt "Absolute Nielsen" fra debuten i 1965, at det at, til 80'ernes lejlighedsdigte, det hele synes at være med. Konkretlyrik og systemdigtning er termer der straks melder sig: de sproglige og utrættelige eksperimenter med ord og billeder, legen og/eller spillet hinsides vedtagne normer for grammatik og syntaks, en dialog på egne betingelser med læseren eksponeres igen og igen i et digterisk rum der synes grænseløst, også hvad tolkninger angår. Udover tidligere udgivelser medtages en del efterladte ikke før offentliggjorte digte hvor en afklaret, modnet og måske mere eftertænksom forf. atter vender sig mod sit gamle digteriske credo om end ikke uden strejf af forgængelighed. Som sagt også med en del lejlighedsdigte der udover forbavsende holdbarhed tilbyder sig som lyrik med både snert og nerve. En facetteret udgivelse der kommer fint omkring en af efterkrigstidens markante lyrikere der således med et slag igen bliver almen tilgængelig. Et værk som både tåler og fortjener opmærksomhed.