Grundlaget for teologiprof. O. J.'s bog »om vækst, økologi, kulturdrab og livskvalitet« er en skarp kritik af den vesterlandske »ekspansionsideologi« (ikke blot »vækstfilosofi«!) »med densmagtgejle beherskelsesdrift (der) er fuld af verdensforagt«, jfr. vores kulturimperialisme og kultur- og naturracisme: at vi, kristne som efter-kristne, forstår »udvikling« alene ud fra os selv,hvilket koster andre kulturformer og religioner livet, og kun tillægger det af naturen værdi, som mennesket har nytte af, jfv. også vores brug af naturvidenskaben, skønt mennesket hverken har skabtverden eller kan genskabe, hvad det ødelægger! - I kap. 1 forelægges problemstillingen med en række letfattelige eksempler. I kap. 2 analyseres de kristne forestillinger, der ligger bag denne»infantile erobrerholdning«, som selv er blevet en slags religion, den gængse fortolkning af skabelsen, tiden og arbejdet, Kant og arven efter ham, sekulariseringsteologien m. v. Kap. 3 er især »enteologisk ideologikritikaf teologien selv«, med opstilling af fire teser om kristendom, der udtrykker det standpunkt, O. J. kritiserer ud fra; f. eks. sættes i stedet for den mekaniskematerialisme en skabelsesteologisk eller »historisk-poetisk« (Grundtvig) materialisme: at der er »grænser i det givne for menneskets brug af det«. Kap. 4 uddyber de mere vanskelige afsnit i kap.2-3, om hvad der må sættes i stedet. - O. J. går ind for en socialistisk planøkonomi, som dog »er ingenting værd uden en revolution af bevidstheden«, fordi også marxismen forstår værdi sombrugsværdi og reducerer naturen til at være menneskets redskab. Da tilværelsen er større end mennesket, og det i sidste ende selv lider under dets erobrerholdning, må vi skabe en »økologisksocialisme« (Bjørnvig), hvor formål i sig selv er alene »det varige fællesskab mellem natur og menneskehed«, og genoptage tabutanken - opøve en grænsebevidsthed (jvf. ovenfor). - Både set aleneteologisk og bredere, som bidrag til u-lands- og økologi-debatten, yderbogen en væsentlig og konstruktiv kritik og nytænkning, som for mig at se gør den til én af årets vigtigste i det hele taget- og vel ikke mindst for de sikkert mange, der søger et ståsted mellem den almindelige kristendomstolkning og marxismen. Bogen er ikke for svær, skrevet i mindre afsnit, med mange gentagelser oghenvendt direkte til læseren. O. J. gemmer sig ikke bag ordene, han diskuterer med hud og hår, i lidenskabelig harme og engagement (følelse af uret er ikke ufornuftig), men hele tiden på klartfremlagte præmisser. Fortjener stor udbredelse og opmærksomhed.