Bøger / skønlitteratur til børn

Ida og Elvis


Beskrivelse


Billedbog. Ida er fanget i en grå hverdag og trænger til glæde og farver. Da hamsteren Elvis stikker af, må Ida ud i naturen og lede efter den.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2018

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 8. nov. 2018

Billedbog med vinderhistorien fra Danmarks største skrivekonkurrence "500 ord" - skrevet af 13-årige Caroline Sjøgaard og illustreret af Tove Krebs Lange. Den handler om at bryde ud af hverdagen - og hamsterhjulet - og finde glæde og gode oplevelser. Fra 4 år.

Dagene går, alt er gråt, kedeligt og forudsigeligt. Ida synes at hendes mor er blevet verdens kedeligste mor, og hun keder sig i skolen. Men en dag da Ida kommer hjem fra skole, smutter hendes hamster Elvis ud af døren. Ida hopper på sit løbehjul og kører ud for at finde Elvis. Hun ser blomster, mariehøns og frie fugle. I parken finder hun Elvis og sammen kører de på tur ud til mormors kolonihavehus. Ida føler sig som en ny person. I foråret 2018 deltog tusindvis af børn og unge i Danmarks største skrivekonkurrence. Konkurrencen hed "500 ord". Temaet var grænser, og præmien var en bogudgivelse. Et dommerpanel udvalgte "Ida og Elvis" som vinder. "500 ord" blev afviklet i et samarbejde mellem Gyldendal, Aarhus Kommunes biblioteker, Biblo og Brønderslev Forfatterskole.

Sød historie med et dejlig budskab om at bryde ud af en trist hverdag. Illustrationerne underbygger historien, først med de mørke toner og senere med friske glade farver. Tegningerne er klassiske for Tove Krebs Lange - tydelige og udtryksfulde. Efter højtlæsning vil den give anledning til at tale om tristhed og muligheder for forandring.

Serien "Jeg er -" af Kay Barnham fx Jeg er ked af det! handler også om forskellige følelser.