Bøger / faglitteratur

Ideudvikling ved kreativ innovation : første danske bog forfattet i et samarbejde mellem et flyvende tæppe og en spyttende kamel


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2003

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 11. juni 2003

Selvom det hævdes i bogen, at litteraturen om idéudvikling og kreativitet er sparsom, er der gennem de senere år kommet nogle titler senest Guide til større kreativitet, 2003. De fleste er forholdsvis praktisk orienterede, mens nærværende titel er mere teoretisk. Forfatterne har teknisk/videnskabelige uddannelser, men har i nogle år samarbejdet om professionalisering af idéudvikling og innovation. I bedste akademiske tradition bruger de således en del plads på begrebsafklaring og historisk udvikling frem til nu. Mange spændende teoretikere inddrages til at underbygge bogens budskaber, som bestemt også omfatter gode og praktisk anvendelige modeller til systematisk idéudvikling og kreative forandringsprocesser. Også disse to forfatteres opfattelse er, at kreativitet er en kvalitet, der kan udvikles i alle under de rette betingelser. Bogens hensigt er at give et billede af idéudviklingsprocessen i et større perspektiv, hvilket afgjort lykkes. Målgruppen vil være projektledere og andre ledere, undervisere, konsulenter og elever på erhvervsrettede uddannelser. Litteraturliste og stikordsregister. Illustreret med tegninger og s/h fotos.