I følge bagsideteksten historien om indianerne fra tiden før den hvide mand kom til Amerika og frem til i dag. I 16 korte kapitler skildrer forfatteren de nordamerikanske indianeres hverdagfør og efter mødet med de hvide, kampene mellem indianerne indbyrdes og kampene mellem de hvide og indianerne. I sidste kapitel omtales livet i indianerreservaterne i dag. Emnet er stort, menforfatteren får utroligt meget med i den korte fremstilling. Teksten er lettilgængelig og skrevet i et letflydende sprog, men der er så mange eksakte oplysninger, at stoffet virker noget tørt, ogoverblikket undertiden går tabt. For den interesserede læser kan bogen give en rimelig indføring i de nordamerikanske indianeres historie, men den til tider noget detaljerede fremstilling virkerikke specielt engagerende. Bogen er forsynet med mange sort/hvide forografier, der passer til teksten, og enkelte kort over de forskellige indianerstammers territorier. Pæn, tydelig og letlæseligtypografi. Bag i bogenordforklaring, litteraturliste over kildemateriale (fortrinsvis engelsksprogede bøger), billedefortegnelse og register. For unge fra ca. 13 år og voksne. Farvelagt forside,der viser et portræt af en indianer.