Turn blue
The Black Keys
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / rock
Turn blue
The Black Keys
A salty taste to the lake
Caper Clowns
Doolittle 25
Pixies
AM
Arctic Monkeys
Beneath the Eyrie
Pixies
Take me apart
Kelela
Forever words : the music
Johnny Cash
The bootleg series, volumes 1-3 : rare & unreleased 1961-1991
Bob Dylan
Wolf of the cosmos
Bonnie "Prince" Billy
50 for 50
Jethro Tull
d. 28. apr. 2014
af
af
Ole Rosenstand Svidt
d. 28. apr. 2014
"Indie Cindy fremstår ikke som et tæppebombardement af træfsikre knaldperler på linje med tidlige mesterværker som Surfer Rosa og Doolittle. Snarere er Pixies nu næsten voksne og følsomme, men dog alligevel så tilpas sprælske - og sangene så velskrevne - at gamle fans ikke vil blive skuffede. Nye lyttere bør dog begynde med bagkataloget".
d. 24. maj 2014
af
af
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 24. maj 2014
"»Indie Cindy« udgøres af de tre minialbum, Pixies har udgivet over 2013-2014. På den måde er det ikke en overraskelse, men det virker nu som ét album og ikke en sammenstykning. Den rockende tyngde er således gennemgående ligesom et afklaret melodimateriale og den velkendte støj/ stilhed-dynamik. Dertil kommer signaturer som Joey Santiagos hvide, skarpe guitarer og Black Francis' vanvidsskrig".
d. 28. apr. 2014
af
af
Maz Plechinger
d. 28. apr. 2014
"Reelt er kun "Bagboy" decideret dårlig, og mens de fleste numre bare er lidt flade, er såvel den løst daskende "Silver Snail" som den på alle måder klassiske "Indie Cindy" med sin finurlige tekstlige reference til myten om Theseus og Aigeus lige så gode som i gamle dage. Så i virkeligheden er det mest uforudsigelige ved Pixies første album i 23 år, at det ikke er mere skuffende".
d. 29. apr. 2014
af
af
Ralf Christensen
d. 29. apr. 2014
"Ganske vist fortsætter Indie Cindy den nedadgående formkurve, som startede allerede med Bossanova i 1990. Men det er ikke et totalt kollaps. Albummet samler de tre nye EP'er fra bandet, som alle er udkommet, så der er ikke så mange overraskelser. Bortset fra at sangenes rækkefølge er blevet omorganiseret og faktisk giver en solid helhedsfornemmelse og sætter flere sange i et bedre lys. Sange tager jo farve af hinanden, så rækkefølgen er vigtig. Både Surfer Rosa og Doolittle er mesterværker også udi den kunst, og Indie Cindy fungerer også fint på den led. Sangene er bare de svageste i bandets karriere. Og så er Kim Deal for første gang fraværende fra et Pixiesalbum".