Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Indtryk fra Sydamerika


Beskrivelse


En beretning fra rejser til fods og på tommelen i syv sydamerikanske lande, og en beskrivelse af sydamerikanske samfund generelt, om landenes og befolkningernes omtumlede historie, samt overvejelser om hvilke muligheder verdensdelen har i en fremtidig globaliseret verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2004

af

af

Jette Landberg

d. 6. sep. 2004

Forfatteren fortæller om sine rejser i en række sydamerikanske lande: Peru, Ecuador, Bolivia, Paraguay, Uruguay, Argentina og Chile. Rejserne er fortaget efter år 2000, og iagttagelser og kommentarer er derfor stadig aktuelle. Forfatteren er en rejsende der kommer ind under huden på befolkningen, i hvert fald så meget som en foragtet eller misundt gringo nu kan det. Han bor hos landarbejderfamilier og arbejder med dem i ugevis; han taler med alle slags mennesker. Der er gode og dårlige oplevelser mellem hinanden, megen venlighed og en del uvenlighed og lukkethed. Forfatteren, der er cand.mag i historie og engelsk, leverer foruden rejseoplevelser også en række skarpe, personlige kommentarer til de enkelte, meget forskellige lande. Jeg kan især vurdere afsnittet om Ecuador, som jeg har et godt kendskab til, og her rammer forfatteren virkelig ned i de centrale problemstillinger og forhold i det sammensatte land. Forskellen på kyst og bjerge, mellem sorte, mestizer og indianere, korruptionen, venligheden, underlegenhedsfølelsen som kan dræbe mange initiativer. Jan Nørgaard Petersen har skrevet tre andre rejsebøger, og de er gode at blive kloge af hvis man vil opleve andet end bare de oplagte turistattraktioner.



Informationer og udgaver