De fremmede i dansk avisdebat : fra 1870'erne til 1990'erne
Bent Jensen (f. 1953)
INDHOLD:
3.9. Referencer.
3.10. Appendiks.
Kapitel 4. Vandringen til og fra Danmark I perioden 1960-1997 af Søren.
Pedersen.
4.1. Indledning.
4.2. Indvandringen 1960-1997.
4.2.1. Naturalisationer.
4.2.2. Indvandrernes køns- og aldersfordeling.
4.2.3. Flygtninge.
4.2.4. Familiesammenføringer.
4.2.5. Definition af indvandrere og efterkommere.
4.3. Arbejdsmarkedsforhold.
4.4. Sammenfatning.
4.5. Referencer.
Kapitel 5. 30 års avisdebat om 'de fremmede' I Danmark.
Del I: Fremmed- og gæstearbejderne 1963-1980 af Bent Jensen.
5.1. Indledning.
5.2. Undersøgelsens avisvalg.
5.3. Den første debatrunde: Højkonjunktur og arbejdskraft mangel.
5.4. Svinepuklen i 1965: En opgave for spanske arbejdere?
Forord af Gunnar Viby Mogensen.
5.5. Arbejdsgiverne ønskede udenlandsk arbejdskraft.
5.6. Så kom de: Debatten fra 1967 og frem til indvandringsstoppet i 1970.
5.7. Indvandringsstop i 1970 og 1973.
5.8. Gæstearbejderne og lavkonjunkturen.
5.9. Sammenfatning of debatten fra begyndelsen af 1960'erne og frem til.
omkring 1980.
5.10. Referencer.
5.11. Bilag: Karakteristik of analysens aviser.
Kapitel 6. 30 års avisdebat om 'de fremmede' I Danmark.
Del II: Debatten om asylansøgerne af Bent Jensen.
Kapitel 1. Internationale vandringer set i sammenhæng med den globale.
6.1. Indledning.
6.2. 'Dronningen gav os en opsang': debatten efter den nye udlændingelovs.
ikrafttræden,1984-85.
6.2.1. Debatten i Berlingske Tidende i 1985.
6.2.2. Debatten i Jyllands-Posten i 1985.
6.2.3. Debatten i Vestkysten i 1985.
6.2.4. Debatten i Politiken i 1985.
6.2.5. Debatten i Information i 1985.
6.2.6. Debatten i Ekstra Bladet i 1985.
6.2.7. Debatten i Aktuelt i 1985.
demografiske udvikling af David Coleman.
6.3. 1986: Endnu en runde i kampen om udlændingeloven.
6.4. Et passende antal? Debat og partipolitiske uenigheder om den.
reviderede udlændingelov.
6.5. Den kommunale dimension.
6.6. Debatten om flygtninge fra det tidligere Jugoslavien.
6.7. Sammenfatning af debatten om asylansøgere.
6.8. Samlet overblik 1963-1995.
6.9. Referencer.
Kapitel 7. Ekonomiska effekter av invandring af Eskil Wadensjö.
7.1. Inledning.
1.1. Indledning.
7.2. Effekter på löner och priser.
7.2.1. Arbetskraft och kapital.
7.2.2. Olika grupper av arbetskraft.
7.2.3. Invandrarna, lönestrukturen och inkomstfördelningen.
7.2.4. Invandringen och priser.
7.3. Omfördelningseffekter via offentlig sektor: principer.
7.3.1. Det totale omfôrdelningssystemets struktur.
7.3.2. Offentlig konsumtion.
7.3.3. Transfereringar.
7.3.4. Räntor på statsskuld.
1.2. Befolkningsudviklingen uden for Europa.
7.3.5. Skatter.
7.3.6. Fördelning av kostnader och intäkter per individ.
7.3.7. Principiella utgångspunkter för analysen.
7.3.8. Offentlig sektor på olika nivåer.
7.3.9. Internationella och danska erfarenheter.
7.4. Omfördelning via offentlig sektor i Danmark Empiri.
7.5. Sysselsätning, arbetslöshet och inflation.
7.6. Andra indirekta effekter.
7.7. Slutsatser.
7.8. Referencer.
1.3. Demografiske brudlinier: Middelhavet.
Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
1.3.1. Tyrkiet.
1.3.2. Nordafrika og Mellemøsten.
1.4. Demografiske brudlinier: Kina, Centralasien og Afrika.
1.4.1. Kina.
1.4.2. Centralasien og Transkaukasien.
1.4.3. Afrika.
1.5. Østeuropa - en forpasset chance.
1.6. Befolkningsudviklingen i Vesteuropa.
1.6.1. Fertilitet, naturlig tilvækst og indvandring.
1.6.2. Befolkningsnedgang og befolkningsaldring.
1.6.3. Betydning for fremtiden.
1.6.4. Er lav fertilitet uundgåelig?
1.7. Befolknings- og vandringsprocesser.
1.7.1. Befolkningspres.
1.7.2. Neoklassisk økonomi - lønforskelle og migration.
1.7.3. Det duale arbejdsmarked/etnisk segmentering.
1.7.4. Individets og familiens motivation.
1.7.5. Vandringens sociale dimension - kæder og netværk.
1.7.6. Kædevandring - den interne vandring.
1.8. Ændringer i balancen.
1.9. Konklusioner.
1.10. Referencer.
1.11. Appendiks.
Kapitel 2. International indvandring til Europa på tærsklen til år 2000 af.
David Coleman.
2.1. Indledning.
2.1.1. Redegørelsens indhold og formål.
2.2. Forbehold i forbindelse med vandringsdata.
2.2.1. Data vedrørende bevægelser.
2.2.2. Data vedrørende status.
2.2.3. Betydningen of naturalisationer.
2.3. Strukturer og tendenser i den internationale indvandring til Europa.
2.3.1. Vandringer mellem vesteuropæiske lande.
2.3.2. Indvandring fra lande uden for Vesteuropa.
2.3.3. Indvandring siden 1980'erne.
2.4. Udenlandske befolkningsgrupper.
2.5. Forskellige aspekter ved vandringerne.
2.5.1. Indvandringens afsenderlande.
2.5.2. Central- og Østeuropa.
2.5.3. Østeuropæiske befolkningsgrupper i Vesteuropa.
2.5.4. Østeuropa som en region for indvandring.
2.5.5. Transitvandringer og bevægelser fra Øst og Syd.
2.5.6. Det tidligere Sovjetunionen - en ny region for ind- og udvandring.
2.6. Forskellige aspekter ved indvandringen til Vesten.
2.6.1. Beskæftigelsesrelateret indvandring.
2.6.2. Erhvervsfrekvens og ledighed blandt udlændinge.
2.6.3. Genforening af familien og ægteskab.
2.6.4. Asylansøgere.
2.6.5. Etniske returvandringer.
2.7. Demografiske strukturer blandt indvandrerbefolkninger.
2.7.1. Udviklingen i dødelighed og fertilitet.
2.7.2. Blandede ægteskaber.
2.7.3. Befolkningsgrupper of blandet oprindelse og fremtiden.
2.8. Konklusion.
2.9. Referencer.
2.10. Appendiks.
Kapitel 3. Indvandringspolitik af David Coleman.
3.1. Den politiske udfordring.
3.2. Politiske målsætninger og forskellige former for respons.
3.2.1. Kategorier af indvandring og diverse kontrolforanstaltninger.
3.3. Grænsernes udvidelse.
3.3.1. Schengen og Amsterdam-traktaten.
3.3.2. Politiske redskaber.
3.4. Kriterier for modtagelse of indvandrere.
3.4.1. Ægtefæller og pårørende.
3.4.2. Ægteskabsrelateret indvandring.
3.4.3. Nationalitet/etnisk baggrund.
3.4.4. Beskæftigelsesrelateret indvandring.
3.5. Irregulær indvandring - asylpolitik.
3.5.1. Asylpolitik - 'åbenbart grundløse' ansøgninger.
3.5.2. 'Sikre lande', 'de facto' status og andre begreber.
3.5.3. Udvisning of afviste asylansøgere.
3.5.4. Internationale tiltag - aftaler og harmonisering.
3.6. Illegal indvandring.
3.7. Integrationspolitikken.
3.7.1. Centrale debatemner.
3.7.2. Tidligere holdninger.
3.7.3. Nuværende praksis.
3.7.4. Forskellige politiske målsætninger.
3.7.5. Lovgivning.
3.7.6. Statsborgerskab og naturalisation.
3.8. Konklusion.