Bøger / faglitteratur / taler

Ingen over Tinget - intet under tæppet : danske politiske taler fra Ørsted og Hørup til Poul og Pia


Beskrivelse


65 danske politiske taler er udvalgt så de bredt belyser 170 års danmarkshistorie. Tilsammen giver de et indblik i historie, politik og talekunst fra 1835 til 2005.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. dec. 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 7. dec. 2009

Målgruppen er blandt de historisk og politisk interesserede, kan fx formidles til læsere af biografier om politikere. Oplagt brug i forskellige undervisningssammenhænge fra og med folkeskolens ældste klasser.

65 taler af danske politikere fra 1833 til 2005 er samlet af Jan Lindhardt, tidl. biskop, og Nikolaj Ifversen, tidl. journalist. Samlingen udgør et fyldigt udvalgt af taler, hver med en indledning og efterfølgende kommentar, og bidrager samlet enestående kulturhistorisk til forståelsen af den politiske udvikling. Fra demokratiets grobund i stænderforsamlingerne, over forfatningskamp, genforening, tysk besættelse til ungdomsoprør, indvandringsdebat og aktuel kulturkamp. Om de udvalgte taler skriver Lindhardt og Ifversen bl.a.: "De er resultatet af et historisk strejftog fra 1800-tallets stænderforsamlinger til i dag." Et indledende afsnit redegør for retorikkens metode, og er nyttig, når man læser talerne og de efterfølgende kommentarer. Udvalget af taler, der præsenteres kronologisk, virker på mig flot repræsentativt, og kommentarerne saglige seriøse med et velgørende bid. Men mon ikke én og anden i de politiske spektre føler sig provokeret alligevel? Om udvalgets spændvidder vidner undertitlen "danske politiske taler fra Ørsted og Hørup til Poul & Pia".

Der findes ikke andre og slet ikke så omfattende værker.

Er man bare lidt historisk og politisk interesseret er denne moppedreng det rene guf, men bogen kræver og fortjener aktiv formidling.


Retorik magasinet

Årg. 20, nr. 75 (2010)

af

af

Mette Møller

Årg. 20, nr. 75 (2010)