Film / nonfiktion

Inkastier til Machu Picchu


Beskrivelse


Hans Erik Rasmussens optagelser fra en række rejser i Peru, hvor han blandt andet fortæller om områdets historie, natur, religion og livet i landsbyerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2011

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 10. feb. 2011

Filmen er til dem, der ønsker forberedelse til rejse i Peru, hvad enten man går efter ideer til seværdigheder eller mere specifikt planlægger en vandretur i Andesbjergene.

På dvd'en er samlet 5 film: En anden vej til Machu Picchu (34 min.), Den sidste inkabro (4 min.), Klara om Inkastien (3 min.), Stegt marsvin (3 min.) samt Inkastien (11 min.) I de første fire får man oplysninger om områdets historie, natur, livet i landsbyerne og religion alt sammen vist i flotte billeder, hvor den ene imponerende udsigt afløser den anden. På "hovedfilmen" følger man Hans Erik Rasmussen og Jørgen Villadsen på en kombineret vandre- og ridetur fra Cachora til Machu Picchu, hvor de undgår de mange turister på den klassiske vandretur. I den sidste film fortæller Hans Erik Rasmussen om forberedelser til og vandring på Inkastien fra ankomsten til Cuzco til målet Machu Picchu nås. Hans Erik Rasmussen er læreruddannet og if. sin hjemmeside "professionel rejsende".

Der findes andre rejsefilm om Peru, bl.a. Peru (2005) , der også medtager bl.a. Titicaca søen og Lima.

Rigtig god og informativ film med fin billedside. Man mærker, at Hans Erik Rasmussen er uddannet lærer: han kan formidle sit stof, så man lærer noget samtidig med, at man bliver "underholdt". Anbefales varmt.