Institutionen

I lighed med tidl. tager ES ikke let på tingene i Institutionen. Titlen er synonym for EF, der ses som en dødelig trussel. Her arbejder man skånselsløst for at 'kvæle' de små lande og skabe etnyt totalitært styret Europa. Det ses i skildringen af juristen Torben Lund's oplevelser. Efter konens sidespring med en fransk EF-bureaukrat oq T.'s voldelige opgør med samme kuldsejler karriereni Bruxelles. T. forflyttes til Wales og møder Kathleen, 'omvendes' uden besvær og føres nu ind ien paramilitær gruppe, der er parat til med vold og terror at bekæmpe EF. Lejligheden opstår da ogsåsnart. En roman, der vidner om ES' stærke engagement, der desværre får lov at skygge for den nødvendige distance til fiktionen. Ønsket om at parallellisere til modstandsbevægelsens dage og vilkårer udtalt, men figurerne overbeviser ikke, hverken i den forudsigelige love-story mellem T. og K. eller i den ofte s/h fremstilling af f.eks. stoute walisere kontra korrupte EF-bureaukrater.Individets ret og frihedsættes højt, dog med forbehold overfor de 68'eme, der nu sidder på magten, samt nutidens diskotekssøgende unge! Endelig undgås heller ikke nedgørende bemærkninger omkvindekønnet, når tidens takt og tone vurderes. En roman, der i kraft af emne virker original og interessant, men som fremstår kunstnerisk uforløst.

Læs hele vurderingen