Præsident Orgon og hans Tartuffe

I den efterhånden imponerende række af skuespil, der i disse år strømmer fra den store gamle (f. 1923) dramatiker, udsender han her en satire i form af en moderne gendigtning af Molières Tartuffe. Handlingen er lagt i nutiden. Orgon er her en magtfuld præsident, og Tartuffe er hans spindoktor, som han er dybt afhængig af og beundrer, fordi han bl.a. hjalp ham ud af en "cigar-affære" som Clintons. Tartuffe fedter for Orgon, som han dybest set foragter, og foregiver at leve efter en høj moral, skønt han er en liderlig sjover, der bl.a. efterstræber Orgons kone. Som i originalen afsløres Tartuffe, da han fremturer i sin efterstræbelse, mens Orgon ligger under bordet i den klassiske scene og får syn for sagn. Også i denne gendigtning har Tartuffe imidlertid en klemme på Orgon, men Imperiets sendebud vil ikke vælte den nyttige Orgon, der dog vælger at abdicere, så præsidenter forgår mens spin består. Der er mange fine og hvasse pointer i stykket, skrevet i Molières versemål, aleksandrineren, og det demonstrerer jo, at hykleriet florerer - og i et omfang, hvor det sætter den politiske dagsorden. Som efterskrift er sat en afvisning af at vise stykket på Det Kongelige Teater med chefdramaturg Karen-Maria Billes navn under, og det knytter an til korrespondancen i Ti kongeligt kasserede skuespil & ét ikke indleveret, 2005, som dette drama fx ligger i forlængelse af.

Læs hele vurderingen