Intarsia : et forhalingspapir

Inden for møbelkunsten er intarsia betegnelsen for en teknik hvor man ved indlægning af forskelligtfarvede træsorter skaber ornamenter og billeder. Når Knud Steffen Nielsen anvender udtrykket som titel på denne nye samling af digte dækker det ret præcist den poetiske fremgangsmåde han benytter sig af: Ved hjælp af sprog fra vidt forskellige betydningsområder og kontekster at skabe nye sammenhænge og billeder. Bogen består af 50 nummererede tekster hvis lange, fragmenterede forløb, ("Mit system er blenderens"), lader en stemme træde frem som hele tiden afbryder sig selv for at følge nye associationskæder, "sproget arbejder på mine vegne" som det hedder et sted. I helt bogstavelig forstand arbejder KSN med sproget som materiale i disse digte. Dels for at få det til at afgive nye betydninger, dels for at vise hen til tavsheden og det umælende: "Det ved vi,/ blindskriften består lige så meget af ingenting/ som af sine punkter." Digteren har ingen ambitioner om at kunne afdække tingenes sande betydning og mening, men undersøger "det der allerede er". Digtene har karakter af sprogspil og forsøg, men ender ikke som tør og fortænkt metapoesi, og går læseren ind på deres præmisser - og det er ikke helt så enkelt som man måske skulle tro - er der meget at hente. Læsere af fx Per Højholt og Peter Laugesen kan passende fortsætte her.

Læs hele vurderingen