Efterhånden færdes danske krimilæsere næsten hjemmevant på engelske politistationer og svenske avisredaktioner, så det kræver lige lidt mental omstilling at tune sig ind på den tyske provins eller Forbundsdagen i Berlin, men det er bestemt umagen værd i denne udmærkede og velskrevne tyske krimi.
Som krimi betragtet er bogen lidt længe om at komme op i omdrejninger; der skal først lægges spor ud og en spændingskurve opbygges, men det hele er uhyre velskrevet, og som læser befinder man sig godt i denne tyske krimi fra 2000. Anne Buraü, som spillede en væsentlig rolle i Chaplets første krimi, har netop forladt sin gård i den tyske provins for som suppleant at indtræde i Forbundsdagen i Berlin. Det går op for hende, at hendes forgængers selvmord har at gøre med en byggekommision, gamle bunkere, afpresning, bestikkelse og andre artige sager. Hertil kommer, at en journalist, som har forbindelse med den afdøde politiker, og som Anna har haft et småamourøst forhold til, forsvinder, og hvad er egentlig sandheden om hele miseren? Overbevisende og vedkommende krimi.
Anne Chaplet (f. 1951 og pseudonym for historikeren Cora Stephan) har skrevet ni krimier, hvoraf to nu er oversat til dansk små ti år efter de tyske udgaver; denne og debuten Caruso synger ikke mere (tysk udgave 1999 og dansk udgave 2008). De øvrige krimier skal også være velkomne på dansk og gerne i en lidt højere kadence end hidtil.
Velskrevet, vedkommende og gedigen tysk samtidskrimi med appel til mange danske krimilæsere.