Bøger / skønlitteratur / digte

Is-node mand


Beskrivelse


Digte. Hurtigt, insisterende og rablende spurter ordene afsked, mens meningen haler bagefter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2014

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 18. aug. 2014

Til læsere af vilde og ordrige digte. Hurtigt, insisterende og rablende spurter ordene af sted, mens meningen halter bagefter.

Med en kadence på omkring fire bøger om året, går det stærkt når Peter Vind Huss skriver digte. Vind Huss' rablende og ordrige stil har han efterhånden perfektioneret til et punkt, hvor det er meget svært at følge med. Det er ikke digte med decideret mening, men repræsentationer af flow og underbevidstheden. Endnu engang er der vilde drømme om Natasja Crone og Sofie Bonde fra Souvenirs. I de seneste par digtsamlinger har omdrejningspunktet været Vind Huss' yndlingsord; sneblide, et ord der også optræder mange gange i denne digtsamling, hvor også alger nævnes flere gange. I de lange og vilde lyrikpassager bliver det noget uforløst, da digtene og farten gør dem svære at læse. Vind Huss er bedst, når man lige kan trække vejret mellem ordene. "...Jeg sidder i nøgen nat. På kanten under flere siders roman-digt. De stander her. I min sneblide,- Et fyr. Kom aldersløse Sne-Kyssereinde.".

Stilen i bogen ligner Vind Huss' tidligere. Vind Huss minder om navne som Ole Sarvig og Lars Bukdahl, men Vind Huss har ikke den største læserskare.

Endnu en vild og voldsom bog fra Vind Huss der kun skal anskaffes, hvis man i forvejen har læsere til hans lyrik.