Musik / rock

It's wonderful to be alive - Please kill me now


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 20. nov. 2017

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 20. nov. 2017

"2 x Peter og deres "Farlige Damer" har begået et bjergtagende, nysgerrigt og sitrende storværk".


Politiken

d. 2. jan. 2018

af

af

Kim Skotte

d. 2. jan. 2018

"Er man til rockmusik med højt til loftet, er Peter Peter og Peter Kyeds dobbeltalbum en smuk skummel lystvandring i en dryppende have på en bund af rødgyldent smattet råd. Men med overraskende stærk melodisk appel lidt ujævnt fordelt. 'Sons of The Dark Age' er et regulært rockknald. Janine Neble, Persille Ingerslev og Lulu Marie synger en stor himmelhvælving frem. Mindre højdramatiske toner fremmanes af Marie Eline og Natalia Feinberg. Men når man nu alligevel har gang i så mange stemmer og stemninger, kunne man med fordel have varieret tonefaldet endnu mere. Det står klart, da Kira Skov synger på 'Where Have All The Creepy Men Gone'. En helt anden tone opstår i duetmødet mellem Peter Peter og en umanerlig fornemt syngende Kira Skov. Sangen er uhøjtidelig, men skiller sig totalt ud, da musikken igennem Kira Skovs stemme finder en helt anden varme og nerve ... Et album, der begynder bemærkelsesværdigt grandiost, men ender lidt i øst og vest".


Jyllands-posten

d. 19. nov. 2017

af

af

Peter Schollert

d. 19. nov. 2017

"Peter Peter har siden sit exit fra Sort Sol været involveret i en masse projekter, og det nye af slagsen dokumenterer på vellykket facon en fortsat nysgerrighed og en åbenhed for snart sagt enhver genre. Han er altså ikke bare en gammel punker, som kører i samme rille. Det nye opus er lavet i tæt samarbejde med Peter Kyed, og de to har med åbent sind involveret forskellige sangere ... Lulu Marie (...) udgør et troværdigt vokalt epicenter på en fascinerende levering af Joy Division-klassikeren "She's Lost Control", hvor Peter Peter sætter sit aftryk med guitar, bas og synthesizer. Albummet byder også på den storstilede "Lonely Places", der begynder stilfærdigt, men i løbet af sine godt 15 minutter skifter stil og temperament mange gange. Der er syrerock, jazzede elementer og musicalmomenter, og man keder sig aldrig. Et anderledes poetisk og poppet moment er Marie Elines fine fortolkning af kultfiguren Suzanne Menzels "Goodbyes and Beginnings"".