Der er en voksende målgruppe for bøger om 2. verdenskrig, og ikke mindst som her et mamutværk, der med soldaternes perspektiv kommer tæt på skyttegravenes grusomme og blodige virkelighed.
Mere end 8 millioner russiske soldater dør i kampen mod nazisterne. Flere end de allierede og tyske tab tilsammen. Sovjetregimet gav et ensidigt eftermæle som helte, og den engelske historiker trænger kun med besvær gennem propagandaens skjold i sine interviews med overlevende soldater og deres pårørende. Men det lykkes i høj grad med basis i netop interviews og soldaterbreve at nuancere opfattelsen af den russiske heltemodige "Ivan". Er de så patriotiske helte, der bl.a. redder Danmark for en skæbne værre end en nations død, eller kan de karakteriseres alene som barbariske blodtørstige voldtægtsmænd som den nazistiske propaganda gør det? Det er der ikke noget entydigt svar på, og de er vel først og fremmest mennesker på godt og ondt fanget som soldater i det krigens vanvid de ikke ønsker, forstår eller kontrollerer. Men al overlevelse koster oftest en pris af ufatteligt menneskeligt armod, og man kan ikke undgå at blive dybt berørt af de mange "Ivaners" skæbner, mænd som kvinder. Barsk og vigtig historieskrivning.
Der er flere bøger om krigen på østfronten, men denne kommer med udgangspunkt i unikt indsamlet kildemateriale tæt på de russiske soldaters virkelighed.
Det er historieskrivning, når det er bedst, nærværende og spændende, et historisk pragtværk.