Den svenske forf. og journalist Niclas Sennerteg viser her at "etnisk udrensning" ikke er et fænomen af nyere dato. Bogen redegør nemlig for den folkefordrivelse af 15 mill. tyskere som fandt sted i 1944-45 i Østpreussen m.v. i takt med Den Røde Hærs fremrykning. En offensiv som udover at nedkæmpe al tysk modstand indebar utallige mord, plyndringer, voldtægter, afbrænding af gods og ejendom samt anden terrorisering af den tyske civilbefolkning. En etnisk gruppe som havde været bosiddende i denne del af Europa i årh., endte nu med også at blive ofre for naziregimets udskejelser. NS' bog former sig som en noget nær minutiøs gengivelse af mange vidneudsagn, erindringsklip m.v. om desperate menneskers nærmest desperate flugtforsøg. En klagesang hvis omfang og antal undervejs kan forekomme for stort og ligesom for "ens", og som også synes at tage noget af magten fra forf. med for få ræsonnerende og opsamlende afsnit med tilhørende overblik til følge. Mere stringens havde været ønskværdigt, uden at budskabet i øvrigt ville have lidt derved. Ellers en velkommen udgivelse, tyske ofre er ikke blevet megen opmærksomhed til del, hvilket der her kompenseres for. Med appel og muligheder som f.eks. Beevors emnemæssigt beslægtede Berlin: faldet, 1945, 2002.