Bøger / skønlitteratur til børn

Iznogood - hin ukuelige : den gode, gode Kalif Harun Al Raptusch's forunderlige eventyr


Beskrivelse


5 tegneseriehistorier i farver om en meget ond storvezir, der forsøger at udrydde den gode kalif.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Vera Jensen (børn)

d. 18. dec. 2018

Det nye album består af fem korte historier, der som sædvanlig går ud på, at den onde latterlige Storvezir Iznogood vil have den gode og lige så latterlige Kalif Harun AI Raptusch ryddet afvejen, så han selv kan overtage tronen. Til dette gør han brug af folk med magiske evner og af tryllerekvisitter, såsom en magisk hinkerude, en fortryllet konkylie, en mikstur, der giverhukommelsestab, en fløjte der forvandler folk til hunde, og et magisk postordrekatalog. Disse nedrige planer bliver dog hver gang forpurret, og Iznogood går oftest i sine egne fælder. - Serien erefterhånden så præget af gentagelser med variationer, at den er blevet stereotyp og en smule kedelig. Handlingen er garneret med paradokser, tidsog rumforskydninger og rablende ordspil. Tabarystegninger virker ofte sjuskede og inspirationsforladte ligesom tekstforfatteren Goscinny synes at køre på sin rutine. - Det er et album der skal læses i små bidder. Nogle af de første albums varmorsomme og dem kan man eventueltforny, hvis de er slidt op. Det foreliggende album er ikke nogen nødvendig anskaffelse. Albummets humor henvender sig kun til unge og voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Leif Frandsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Kaliffen er stadig kalif. Dette tegneseriealbum indeholder 5 historier, hvor storvezir Iznogood stadig stræber efter at blive kalif. Han betaler troldmænd oceaner af penge for tryllemidler:f.eks. til et stof, der ødelægger folks hukommelse, en fløjte, der gør folk til hunde, en katalog, der giver mulighed for at ønske ting fra fremtiden, hvorved I. bl.a. kobler sig ind på en parisiskpolitipatruljes radio med div. overraskende følger. Man bruger tidligere anvendte temaer: trolddom, rejse i tid og rum, men alligevel er der fornyelser. I.s ufrivillige fantasirejse, hvor f.eks.parisiske bygningsværker dukker op er ovre i det surrealistiske. Teksten præger ikke historierne så meget, de typiske ordspil og sproglige spidsfindigheder er knap så fremherskende som tidligere.Tabarys tegninger i striber er i klare farver, figuromrids er skarpt angrænset, de karakteristiske personer har en forrygende mimik, og I.s koleriske temperament gives kropsligt udtryk, talestyrkenfremgår aftaleboblerne. Trods grundtemaets enkelhed er det lykkedes at skabe endnu en underholdende variation, som givet har sine lånere. Selvlæses fra 5. kl.