I Jadehesten får vi en malende beskrivelse af Mongoliet på Kublai Khans tid, altså 1200-tallet. Pigen Oyuna er den person, der tolker nomadefolkets kultur og levevis, der er nøje forbundet med hesteavl, og pigens kærlighed til heste er bogens bærende element. Fra spæd er hun handicappet, fordi hendes fod blev knust af en hestehov, og mens andre ser det som en tung skæbne, mener hun selv at være en af heste udvalgt. Det er en bog fyldt med spænding og dramatik, men også med mange og lange beskrivelser af naturen og de givne levevilkår og de deraf afledte forestillinger og tydninger af tilværelsen. Der er mange fascinerende elementer i handlingen som mødet med bestemoren, der er shaman, og nok især pigens eventyrlige ridt som budbringer til khanen. Det er egentlig en rammefortælling, for det er Oyuna, der som gammel beretter for sit barnebarn, mens de venter og våger i stalden ved en folende hoppe. Bogen har sit særpræg i kraft af det fremmedartede og ikke så tit beskrevne miljø, og fordi sproget er dejligt, levende og frodigt at læse igennem hele den lange roman. Den fortjener bevågenhed på skolebiblioteket fra 6.-10. klasse.