Musik / soul

Jaime


Anmeldelser (5)


Soundvenue

d. 25. sep. 2019

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 25. sep. 2019

"Brittany Howards første soloalbum er et vellydende psykedelisk soulalbum, der giver et nyt niveau af indsigt i hendes personlige og spirituelle verden. Det er skævt, og det tør tage chancer - hvilket blot gør det endnu mere medrivende ... Lyden er markant mindre rocket og mærkbart mere psykedelisk end den musik, man typisk forbinder med Howard. Ja, først og fremmest er 'Jaime' vel et soulalbum - rodfæstet i soulen, som den lød i 70'erne ... På tværs af albummets 11 sange føres vi igennem Howards forhold til religion, race, sin familie og sin fremtid ... en ganske berigende musikalsk oplevelse, der har været ventetiden værd. Jeg håber, at vi ikke skal vente fire år på at høre nyt fra Howard igen".


Pitchfork

d. 20. sep. 2019

af

af

Sheldon Pearce

d. 20. sep. 2019

"Best new music" - "The exceptional solo debut from the Alabama Shakes singer-songwriter is a thrilling opus that pushes the boundaries of voice, sound, and soul to new extremes".


Politiken

d. 26. sep. 2019

af

af

Kim Skotte

d. 26. sep. 2019

"Brittany Howard [er] klar med sit første soloalbum, 'Jaime' ... Som så meget andet af USA's stærkeste musik udspringer også 'Jaime' af livet under racismen. Soul, gospel, funk og blues mødes i forskellige blandformer ... Det er en sort soulmusik, som blander traditionalisme med aktivisme og et strejf avantgarde. Det sidste ikke mindst takket være samarbejdet med den eksperimenterende jazzpianist Robert Glasper, der sammen med Nate Smith og bassisten Zac Cockrell fra Alabama Shakes udgør kernebandet bag Howard, som foruden at synge og skrive hele molevitten også står for albummets guitar ... 'Jaime' er et album, hvor stort set alle numre stikker af i forskellige retninger, men alligevel formår det at fremstå helstøbt".


Information

d. 10. jan. 2020

af

af

Ralf Christensen

d. 10. jan. 2020

"Brittany Howard er en reformator. En stemme, der skærer gennem konventionerne, men alligevel lever og ånder inden for dem. Hun kender soulen og bluesens æstetiske traktater, det har hun bevist i bandet Alabama Shakes ... Både som komponist og sanger er hun fremragende. Og som arrangør og producer er hun frygtløst hårdhændet, når hun bygger opbrudte, brankede og kradsende lydverdener, hvor ingen knast eller splint er høvlet af ... Heller ikke i de rå vokaloptagelser, hvor enhver følelse fødes lige dér i lytteøjeblikket. Hør bare den vildt ekkoende malmfulde stemme på afslutningsnummeret »Run To Me«, hvor ordene lyder som både en ordre og et tilbud ... Hun har en stemme, der er bygget af det sejeste læder, ikke supersmidig, men gribende i sin kraft og stræben efter at vende og dreje følelserne, forstå dem, rumme dem - ikke lade sig diktere af, men formidle dem".


Weekendavisen

d. 4. okt. 2019

af

af

Klaus Lynggaard

d. 4. okt. 2019

"Et modigt, intenst og dybt personligt statement fra en kvinde, der har potentiale til at blive en af tidens helt store musikpersonligheder".