Why hasn't everything already disappeared?
Deerhunter
Emneord
Anmeldelser (5)
Gaffa [online]
d. 18. jan. 2019
af
af
Finn P. Madsen
d. 18. jan. 2019
"Nyt forhold, barn og en ny lyd signalerer et overskud, der både musikalsk og tekstmæssigt vil mere. I hænderne på produceren John Congleton (...) bliver sangene drevet frem af et elektronisk drive. Lige fra den kælne 'No One's Easy To Love' over den spøgelsesagtige 'Memorial Day' til den electro-dansable 'Comeback Kid' viser Van Etten et overskud, der er svært ikke at forelske sig i. Remind Me Tomorrow er lyden af en kunstner, der bider fra sig og formår at bære sine nye musikalske klæder uden at give slip på personligheden".
Soundvenue
d. 18. jan. 2019
af
af
Mads Kjær Larsen
d. 18. jan. 2019
"Sharon Van Ettens efterfølger til den guitarbårne 'Are We There' fra 2014 er et hamskifte, der er ligeså logisk, som det er markant: Det nye elektroniske legetøj (mørke synths, drømmende trommemaskiner) skaber overbevisende og teksturrige stemninger, som man virkelig dykker ned i og lader sig omslutte af, men sangskrivningen mangler en kende af forgængerens formfuldendthed og følelsesmæssige pondus ... Musikken på 'Remind Me Tomorrow' falder ikke nydeligt på plads, interesserer sig ikke for forløsning eller nemme svar, men lader al ængstelsen - og den kærlighed til livet, der ofte er ængstelsens baggrund - hænge i luften som tobaksrøg i en frostklar nat".
Jyllands-posten
d. 19. jan. 2019
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 19. jan. 2019
"Den amerikanske singer/ songwriter Sharon Van Etten var gravid, studerede psykologi og gik til audition på Netflix-serien 'OA', mens hun arbejdede på albummet 'Remind Me Tomorrow', men der er intet forceret over den netop udgivne plade, som afslører, at hun fungerer som en af tidens mest interessante sangskrivere ... der noget luftigt og umiddelbart over dette flotte album fra Sharon Van Etten. Her handler det om sangene, og de er stærke nok til at klare sig uden for megen produktionsmæssig gøgl".
Politiken
d. 22. jan. 2019
af
af
Simon Lund
d. 22. jan. 2019
"På sit nye album skifter Sharon Van Etten ham med gnister af synth og håb i sine dunkle kærlighedssange. Det er både svimlende og storladent ... Hendes stemme er stadig en muskel, der kan folde sig ud i længselsfulde toner, trække en tone ned under vandoverfladen og flænge et øjeblik med sin falset. Og i den radikale forvandling af Sharon Van Ettens lyd har hun har aldrig været mere insisterende. Selv når hun mellem foruroligende smukke harmonier og stormfuldt svajende popmelodier skruer op for den rockende intensitet og det kropslige nærvær (...) lyder hun, som om hun synger hen over en afgrund. Storladent og svimlende, men ikke helt fortabt".
Information
d. 22. jan. 2010
af
af
Louise Rosengreen
d. 22. jan. 2010
"Amerikanske Sharon Van Etten elsker New York og sin synthesizer. Lyden på hendes femte album, 'Remind Me Tomorrow' er knitrende i grynede gråtoner med minimalistiske beats. Men hendes alvor er skinnede klar, når hun vemodigt minder os om, at ingen er nemme at elske ... Lyden er gnidret, tåget og knitrende. De fleste af numrene har et søvngængersnøvlende tempo båret af minimalistiske beats. Musikken strækkes ud i en kværnen af elektrisk guitar, mens små rå melodier bryder frem som glimt i en grå støjdøs ... Van Ettens vokal skifter fra grynet til inderlig og højspændt. Selv om hun til tider lyder meget som kollegerne Lana Del Rey og Courtney Barnett, er Sharon Van Etten på samme tid mindre storladen og mere alvorlig. Hendes musik er frem for alt vemodig og utrolig foruroligende".