Utilpassede James White kæmper med en død far, en syg mor - og ikke mindst sig selv! Instruktørdebutanten Josh Monds stilsikre indie vil interessere alle cineaster og mennesker med blik for livets lussinger på humanistisk fortælleformel.
James er et sitrende bundt uforløste følelser med en rastløs energi uden retning. Han drikker støt, har et sikkert scoregen og går ikke af vejen for et rask lille slagsmål. Han er sidst i tyverne og i et konstant limbo for at undgå voksenlivets karrierekrav og almindelige forpligtelser. Da han er til gravøl for den far, som han stort set ikke har kendt, og erfarer, at moderen er uhelbredelig syg, stikker han af til et driverliv i Mexico med vennen Nick. Men moderens sygdom tvinger ham tilbage til New York, hvor han endelig tager ansvar og måske finder en retning i livet.
Stærk og uhyre velspillet film, der hudløst skildrer sine personer med lige dele indsigt, forståelse og kærlighed. Meget anbefalelsesværdig.
Brug af nærbilleder, bevægeligt kamera og forrygende skuespillerpræstationer i en intens, sitrende og nærværende stil leder tankerne hen på John Cassavetes' amerikanske film og det danske dogmekoncept. Film om sygdom og forsoning i mere mainstream form finder man i for eksempel Love storyTid til kærtegn og Tid til kærtegnBrug af nærbilleder, bevægeligt kamera og forrygende skuespillerpræstationer i en intens, sitrende og nærværende stil leder tankerne hen på John Cassavetes' amerikanske film og det danske dogmekoncept. Film om sygdom og forsoning i mere mainstream form finder man i for eksempel Love story og .