Bøger / faglitteratur / essays

Jardin des plantes. Bind 2


Beskrivelse


Elleve essays om sammenhænge mellem diverse naturfænomener og det store naturgrundlag. Skabelsen foran og bagved det hele, og alt forbundet. Med fantasifulde teser om naturens skælmske måde at sammenflette arterne og deres oprindelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2018

af

af

Kent Skov

d. 25. sep. 2018

Essaybog med naturstudier af den berømte svenske forfatter og dramatiker. For seriøst interesserede i Strindbergs forfatterskab.

Elleve korte essays af August Strindberg udgives for første gang på dansk i denne lille bog. Bøgerne udkom oprindeligt i to bind i Sverige i 1896. I teksterne beskriver Strindberg sit arbejde med naturvidenskabelige eksperimenter med planter. Et emne, der sammen med andre naturvidenskabelige emner, optog ham i perioderne mellem den skønlitterære og dramatiske produktion. Hans analyser af naturfænomener går især på en sammenligning af organisk og uorganisk stof, og de sammenfald han finder, er bl.a. beskrevet som "rationel mysticisme" og blev, som det meste af hans arbejde, opfattet som kontroversielt. Værktitlen refererer til den botaniske have i Paris, som var udgangspunkt for flere af Strindbergs studier. Noter med begrebsforklaring.

Strindbergs observationer af naturens morfologiske egenskaber omsættes til utraditionelle, men også ret fantasifulde forestillinger især omkring planters og dyrs billedbærende tegn, (dødningehoveder på natsværmere, øjne på sommerfuglevinger etc.) Og så er man måske alligevel ikke så langt fra fiktionen. Men Strindberg gør meget ud af at benytte de korrekte faglige termer og farver og griber emnet an på en interessant måde med stor indlevelse. Desværre trykt med meget lille sats, men fint omslag.

Darwin og Linné skrev først om de naturvidenskabelige begreber, som AS behandler her.