Dette udvalg af jazz-digte gennem tyve år fremviser ingen særtræk, der åbner Turèlls lyriske forfatterskab i nye retninger. Der er gode, især nostalgiske og tilbageskuende jazz-digte, somholder trods Turèlls tilbøjelighed til at dreje sproget i spids, men taget under ét langt fra en helhed, der imponerer. Limen i dette lille udvalg er derfor Peter Hentzes billeder, der flot ogopfindsomt varierer tema og teknik i schatteringer af indigo, så man næsten kunne have ønsket sig et samarbejde, der tog udgangspunkt i billederne og frembragte den nævnte poetiske helhed.Biblioteker, der allerede har Dan Turèlls digte i stribevis, bør derfor overveje dette udvalg for Hentzes skyld, mens andre og mindre biblioteker kan fundere over, om det er her, man skal købe. Menunder alle omstændigheder får man med bogen en god stribe digte og en udstyrsmæssigt set gennemtænkt og smuk lille bog.