JCVD er initialerne for Jean-Claude Van Damme, og filmen henvender sig naturligt til den cirkelsparkende actionhelts trofaste fanskare. Men i filmen optræder Van Damme som skuespilleren Van Damme, som er på spanden, og som bliver involveret i et gidseldrama. Og dette metaplan er så sindrigt, finurligt og underholdende, at filmens målgruppe udvides betragteligt. JCVD, 2008 kan faktisk formidles til alle, der vil vide at værdsætte et legelystent, mytenedbrydende filmeksperiment.
Skuespilleren Jean-Claude Van Damme er på besøg i sin hjemby i Belgien. Han kører retssag om forældremyndigheden til sin datter og har økonomiske problemer i gigantklasse. Og bliver involveret i et gidseldrama i det lokale posthus. Faktisk tror politiet, at Van Damme står bag forbrydelsen, og selv om han spagt demonstrerer sine kampsportsfærdigheder på skurkene, bliver han idømt en fængselstraf! Bag tremmerne trives han faktisk som en anden forsvunden fuldmægtig og opnår også kontakt til sin datter! Den ironiske distance til eget image, som Van Damme her fremviser med sammenbidt humor, har kollegaen Arnold Schwarzenegger omend mere løssluppent leget med i Den sidste actionhelt, 1993. Og bogstavtitler er gode ledespor siden Oliver Stones JFK, 1991 eller for så vidt Morten Hartz Kaplers' AFR, 2007.
Gidseldramaets dramaturgi kan genkendes fra Sydney Lumets En skæv eftermiddag, 1975.
Hvis man skal have en Van Damme-film i samlingen, må det absolut blive dette underholdende metalegetøj.