Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Jeg gider ikke være en sød pige!


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. Den lille pige er træt af at være pæn og sød. Nej - hun vil være cowboy og tæmme vilde heste ude på prærien. Og far skal med.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2001

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 21. aug. 2001

Willis og Ross har lavet forskellige både flippede og alvorlige billedbøger sammen. Her er det først og fremmest billederne der bærer den enkle historie om en lille pige, der er træt af at være sød og artig. Hun vil være cowboy på prærien og tæmme vilde heste i stedet for at være en sød pige, der leger pænt og drikker te. Et lidt spinkelt og meget amerikansk tema, som næppe ville have den store appel, hvis ikke det var for Tony Ross' sjove og originale streg. Han byder på en række herlige billeder i sin sædvanlige, karakteristiske stil, hvor figurer og omgivelser får liv og karakter via en løst tegnet streg og vandige, farverige akvareller. Via billedernes univers fyldes handling og detaljer på historien om den oprørske datter og hendes konforme kontormand af en far, som langsomt lever med på fantasien og til sidst bogstaveligt smider kontorhammen og springer ud i fuldt flor som cowboy. Den rimede tekst er meget kort og enkel og byder ikke på den store iderigdom eller variation i rimene, og indholdet om pigen, der gør oprør mod det pæne liv for at udleve sin drøm som cowboy, får næppe mange danske børn til at løfte et bryn. Men cowboy-universet og Ross' livlige, appellerende billeder skal nok tiltrække fans blandt de 3 til ca. 6-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2001

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 21. aug. 2001

Jeanne Willis digt om pigen, der er træt af bylivet og træt af at skulle være en artig pige, er både sødt og tankevækkende. Og så er det så enkelt i sproget, at børn sagtens kan være med allerede fra 4-5-årsalderen. Sigtet er dog nok lidt højere - børn i indskolingsalderen - og først og fremmest piger, fordi bogen så direkte gør op med forventningerne til "de søde piger", der bør interessere sig for traditionelle kvindelige beskæftigelser som madlavning, rengøring, tedrikkeri og stilfærdige sysler i det hele taget. Måske er tiden løbet fra denne kvindeopfattelse og dermed også fra sådanne forventninger til den pæne pige. Og dog - mon ikke dette pigebillede mange steder lever videre lige under overfladen. I så fald er temaet overordentlig relevant. Billederne står den mere end velkendte illustrator Tony Ross for. Stilen er den velkendte, med ekspressive, hurtige stregtegninger i smukke, klare farver. Hvert billede er både en nydelse og en udfordring, for billederne digter frit og frodigt videre på teksten. Ross og Willis huskes i øvrigt for den fremragende billedbog Drengen, der ikke kunne finde sin navle for to år siden. Fortællingen her om pigen, der hellere vil leve det vilde, frie “drengeliv” har i øvrigt en sød og overraskende pointe.