Den islandske forfatter flest nok kender som romanforfatter fx for Universets engle, fra hans Reykjavik-trilogi eller senest Beatlesmanifestet, 2005, debuterede på dansk som lyriker i 1981 med Frankensteins kup, og har som lyriker bl.a. skrevet Ræk mig nordlysene, 2004. Om han er bedst til prosa eller lyrik må eftertiden litteraturkritisk dømme. Det vigtigste er, at han både som prosaist og lyriker er absolut vigtig, vægtig, og synes jeg, i høj grad værd at læse. Allerede hans nye samlings titel fanger mig Jeg skyder genvej forbi døden. Og digtcyklusen i 5 dele tager med poesiens sælsomme magiske kraft livtag med de helt store spørgsmål om verden og mennesket. Her finder "digter-jeget" intet punktum for historien, fordi "Historien er et træ/ med rødder/ i menneskers erindring/ en stamme/ hvor begivenhederne lever/ blade af ord". I digtet "Fortæl mig om kærligheden..." skriver Gudmundsson om et af kærlighedens paradokser: "Fortæl mig om kærligheden/ den store mirakelmedicin/ den læger og helbreder alle sår/ eller dækker dig med bylder der aldrig forsvinder/ og ingen ser hvor du bløder." Der er biblioteks-nostalgi fra "dengang bibliotekaren kendte alle bøgerne/ og ikke behøvede noget kartotek/ og alle troede at digteren i udlånskranken kunne gå på vandet." Meget vellykket samling, der bekræfter et velfunderet forfatterskab.