Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Jeg vil høre historier : en samling historier om årets gang


Beskrivelse


Billedbog. Glade historier og vers om f.eks. Peter Pedal, Laura og Morten Skildpadde, til oplæsning og hygge året rundt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2011

af

af

Tove Delica

d. 19. jan. 2011

God sidde-på-skødet-bog for børn fra 3 år.

I 11 historier og vers følges årets gang, fra fastelavn, påske, sommerferie, halloween, efterår og jul. Næsten alle bidragene er tidligere udkommet i diverse andre bøger og spænder lige fra kendte klassikere som Vanten i Jan Mogensens dejlige udgave, Eventyret om Bymusen og landmusen til historier med kendte og elskede figurer som Peter Pedal, Rasmus Klump og mange andre. Ind imellem historierne findes 6 rim, som også handler om årstiderne. Teksten er trykt med stor letlæselig skrift, og de dejlige farverige illustrationer passer fint hertil. Aldersmæssigt spænder udvalget fra 3 til 6 år.

Der var engang - for de små udgivet første gang i 1993, er en lignende samling historier for aldersgruppen. En større mere gedigen samling er Og så er det godnat!, 2005. Det er begge gode klassikere, men mindre kan gøre det, og der er altid brug for flere gode historier.

Hyggelig og anvendelig sidde-på-skødet-bog for børn i den umættelige alder, hvor oplæsning er et hit.