Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Jeg vil høre historier : om at få en lillesøster eller lillebror : og så en om hvordan du blev til


Beskrivelse


Billedbog. En antologi om at blive storesøster eller storebror, om frustrationerne over at skulle dele forældrenes opmærksomhed og om glæden ved at få en ny lillebror eller lillesøster. Afsluttes med en historie om, hvordan man får børn.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2013

af

af

Maria Sjøblom

d. 29. apr. 2013

Børn mellem 3 og 6 år, der snart skal være storesøster eller storebror, vil elske denne antologi. Det samme vil forældre og pædagoger, som vil kunne bruge bogen til at igangsætte dialog med børnene. Bogen vil udlåne sig selv med den sigende titel og indbydende forside, men derudover har de fleste biblioteker en billedbogskrybbe specielt til bøger om emnet.

Carlsen har samlet 6 af deres kendte billedbøger fra 2000-2012 om det fælles emne at blive storesøster eller storebror i denne fine antologi. Emnet belyses fra forskellige vinkler, dog med hovedtemaet at det kan være svært at skulle dele forældrenes opmærksomhed med en ny lillesøster eller lillebror. Antologien afrundes med Peter Gotthardts fine aldersvarende fortælling om hvordan babyer bliver til. En enkelt af historierne er opbygget som en fabel, derudover er piger lidt overrepræsenterede som hovedpersoner uden dog at drenge-læserne vil føle sig sat af. Det klæder de gode illustrationer at blive sat op i størrelse og omslaget prydes af illustrationer fra selve bogen.

Kun Gyldendal har lavet en lignende antologi, Der er en baby i mors mave, som dog dækker en bredere aldersgruppe. Samlingen af historier til denne antologi virker mere stringent og samhørende.

En skøn billedbog med lutter gode historier, som vil interessere alle børn i aldersgruppen - og ikke mindst gøre udvælgelsen af egnede bøger lettere for forældre, pædagoger og bibliotekarer.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2011

af

af

Tove Delica

d. 19. jan. 2011

God sidde-på-skødet-bog for børn fra 3 år.

I 11 historier og vers følges årets gang, fra fastelavn, påske, sommerferie, halloween, efterår og jul. Næsten alle bidragene er tidligere udkommet i diverse andre bøger og spænder lige fra kendte klassikere som Vanten i Jan Mogensens dejlige udgave, Eventyret om Bymusen og landmusen til historier med kendte og elskede figurer som Peter Pedal, Rasmus Klump og mange andre. Ind imellem historierne findes 6 rim, som også handler om årstiderne. Teksten er trykt med stor letlæselig skrift, og de dejlige farverige illustrationer passer fint hertil. Aldersmæssigt spænder udvalget fra 3 til 6 år.

Der var engang - for de små udgivet første gang i 1993, er en lignende samling historier for aldersgruppen. En større mere gedigen samling er Og så er det godnat!, 2005. Det er begge gode klassikere, men mindre kan gøre det, og der er altid brug for flere gode historier.

Hyggelig og anvendelig sidde-på-skødet-bog for børn i den umættelige alder, hvor oplæsning er et hit.