Heldigvis findes der stadig et pænt lager af uoversatte højdepunkter i Hugo Pratts produktion, så de danske læsere fortsat har noget at se frem til. Jesuit Joe er én af en række fritstående fortællinger om personer i grænseområdet mellem normalitet og sindssyge. Titelpersonen er en ung canadisk mestiz, som tilsyneladende uden grund stjæler en politiuniform og derefter trækker et blodigt spor af vold og død efter sig gennem Canadas snedækkede ødemarker. At Jesuit Joes voldshandlinger kun rammer notoriske skurke og forbrydere giver anledning til moralske overvejelser om berettigelsen af selvtægt og om forholdet mellem mål og midler. Men selv om beretningen både rummer etiske og religiøse dimensioner, er den først og fremmest en stilistisk tour de force. Pratts kunstneriske formåen var på sit højeste i 1980, hvor han tegnede Jesuit Joe (dengang under titlen Jesus Joe), og det er Pratts karakteristiske ekspressive streg, der frem for noget bærer fortællingen. Nogle senere udfærdigede storyboard-skitser føjer ikke meget til helheden, mens et langt forord giver fine prøver på et af tegnerens specialer, akvarellerne. Flot tegneseriekunst for unge og voksne.