Bøger / faglitteratur / bibelfortolkninger

Job den retfærdige


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2003

af

af

Hans Michelsen

d. 12. juni 2003

Herren gav, Herren tog; Herrens navn være lovet. Dette er den korte version af Jobs historie. Den hører til blandt Det gamle Testamentes poetiske bøger. Hvordan kan Gud være god og retfærdig og samtidig almægtig, når han kan udsætte Job for de prøvelser, der skildres i Jobs bog i det Gamle Testamente? Det er menneskets evige spørgsmål til historien om den velhavende Job, der blev fristet på ejendom og familie og mistede alt. Han forbandede den dag, han blev født, og nogle venner søgte at tale ham tilrette. Job nægtede at tro, at hans skæbne var straffen for en bestemt synd, og han forstod, at mennesket ikke kan fatte Guds skaberværk og derfor heller ikke kan gå i rette med det. Forf.s pointe er, at historien handler om lidelse, og at Job led, ikke fordi han syndede, men fordi han var meget retskaffen og mere gudfrygtig end noget andet menneske på jorden. Den er en illustrationen af en konflikt mellem tre parter: Gud, Satan og mennesket. Biskop Karsten Nissen understreger i sit forord, at bogen hjælper os til at leve lidelsens gåde uden at miste troen.



Informationer og udgaver