For yndere af hverdagsfilosofi og humor og interesserede i den kulturradikale historie.
Tandlægen og skuespilleren Olaf Nielsen er årgang 1935. I 1962 var han med i den skelsættende revyforestilling "Gris på gaflen" med tekster af Rifbjerg, Panduro og Jesper Jensen. Ved revyens 25 års jubilæum samledes de overlevende, og Rifbjerg opfordrede Nielsen til at skrive historien. Han gik straks i gang, men holdt efter få sider yderligere 25 års pause. Nu udkommer bogen så og er mere Nielsens reflektioner på en meget lang cykeltur i frostvejr på vej til jubilæet. Mange steder, han passerer, sætter hukommelsen i gang. Det kan være en tur i biffen som barn, en meget lys hestehale og oplevelsen af svigt, men Studernterforeningens nytårsrevy spøger naturligvis også i det "nielsenske" hoved. Formen er associerende og dermed springende, men også meget veloplagt.
Bogen er i sin form ikke direkte sammenlignelig med andre værker, jeg kender, men den kan læses som en lang aforismestrøm.
Et veloplagt strejftog i et halvt århundredes erindringer med hovedvægt på den politiske revyscene i 1960'erne.