M.H. har skrevet mange historiske romaner for børn og voksne, og denne er den anden for børn om betydningsfulde, danske kvinder. (Leonora kom i 1997). Bogen giver et knugende, men alligevel optimistisk billede af en både usikker og viljestærk pige der trods kummerlige opvækstvilkår får en strålende karriere. M.H. forholder sig frit til stoffet, og en del detaljer adskiller sig fra J.L.'s egne erindringer. Teksten kan læses fra ca. 12 år, men den springende handling gør den lidt svær at få hold på, og jeg savner M.H.'s sædvanlige intensitet og sanselighed i sproget. Historien lever ikke rigtigt, og J.L.'s tanker og reaktioner virker nogle steder som postulater. Romanen starter med J.L.'s mors historie om hvordan hun som barn flygtede fra en ond stedmor og via sit job som tjenestepige kom til København hvor hun mødte J.L.'s far. Derefter får læseren nogle punktnedslag i J.L.'s liv, bl.a. hendes vasken af regnorme, optagelsen på balletskolen, de første roller som skuespiller og starten på ægteskabet med Heiberg, og trods succesen er hendes mindreværdsfølelse et gennemgående træk. Lilian Brøggers dynamiske forsidetegning af en ung, dansende pige med et bekymret udtryk giver sammen med bagsideteksten et godt indtryk af romanen.