Bøger / faglitteratur / biografier

Jonas og mig til evig tid


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med tv-dokumentaren på TV2.

Familie, venner og øjenvidners beretning om den dag da Jonas, der har Downs syndrom, dør i en ulykke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Anne-Mette Lerche

2007

Dokumentarroman til Virkelighedens verden- læsere, og en støttebog til alle der har mistet et barn.

Bogen er startskuddet på en ny serie af bøger, der tager udgangspunkt i en dag, der har ændret menneskers liv. Der er planlagt fire bøger, der følger op på dokumentarprogramserien, Skæbnedagen, som TV2 sender her i efteråret. Den første historie i serien, er om Tenna Tajmars søn Jonas, der på tragisk vis mister livet i en ulykke i en forlystelsespark. Vi hører om Tennas til tider svære liv med Jonas, der er født med Downs Syndrom, og får en meget stærk beskrivelse af Tenna og familiens følelser, da ulykken sker. Endelig fortæller Tenna om den hårde periode efter Jonas' død, om skyld, savn og afstandtagen fra familien. Bogen er bygget op omkring interviews med Tenna, hendes familie, veninder og øjenvidner til ulykken, men jeg synes desværre ikke det fungerer godt med de skiftende interviewpassager mellem de mange mennesker omkring Tenna. Der er for mange gentagelser af hændelsesforløb, som ikke bliver brugt til noget senere. Karen Thisted er en erfaren interviewer, men den udelukkende beskrivende tekst og manglende refleksion over den tragiske hændelse, gør, at man hurtigt glemmer historien, når bogen er lukket.

En fortælling der passer ind i Virkelighedens verden-konceptet; følelsesladede skildringer af umenneskelige skæbner.

Lettilgængelig titel der vil tilfredsstille Virkelighedens verden-læserne og fylde op på de konstant tomme hylder med bøger fra genren.