Poul Blak er garvet journalist ved Jyllandsposten. Hans hidtidige bøger har mest handlet om jagt. Her skyder han i stedet på "den fjerde statsmagt", dansk presse, som han mener, trænger til nogle spark i bagdelen. Dansk presse er fyldt med flæbende og flående journalister, der har reduceret sig til ekspedienter ved disken i den store, danske klagebutik. Et folkefærd, der - i stedet for at tage gummistøvlerne på, stille sig ud i lortet og fryse om fingrene - driver en slags bogholderiagtig kontorjournalistik via telefonen. Blaks påstande er rammende og til tider beske. Meget af bogen holder vand som et velplaceret stenkast fra én, der selv bor i glashuset. Men desværre skæmmes den også mange steder af grove generaliseringer samt af Blaks egne frustrationer over det danske bureaukrati. En sørgmunter beretning om hans helt private kamp mod lokale kloakmyndigheder har således ingen relevans i denne sammenhæng, ligesom hans tilbagevendende anke over "yngre journalister" er for diffus til at ramme plet. Stærkest står bogen - og Blak - når der fremdrages eksempler på, at pressen forsøger at fremkalde gåsehud i stedet for mening. Han anklager pressen for at sælge "underholdning, lir og overflade". Den velskrevne lille bog er underholdende - men desværre også overfladisk..